Klikk og træn

Spændingshistorie i 5 akter

Lær dig at klikker-træne din hund. Det bruger "de store" til træning af alle slags dyr (også hunde).
Når din hund er "indklikket" kan du bruge klikkeren til at fjerne forskellige adfærdsproblemer som

Først skal hunden lære at forbinde klikker-lyden med at der bliver "udbetalt" en godbid. Derefter kan du bruge en af de 6 opskrifter.

1. akt

 

Du har en klikker, godbidder (gode og let tilgængelige) og en hund.
Klik - og giv straks hunden en godbid. Gentage dette mange gange.

Træn 5 – 10 minutter af gangen 3 – 8 gange om dagen eller så meget som du kan nå – men ikke mere eller længere end dette.
Træn i 2 – flere dage.

Når hunden kaster sig rundt for at få godbidden, når du klikker, er den klar til næste akt. Afprøv det en gang imellem, når den ser på noget andet (ikke er opmærksom på dig).

2. akt

 

Du har nu betinget klikkerlyden ind i din hund (det vil sige, at hunden har lært at klikkerlyden betyder godbid).
Du kan nu bruge klikkeren til at forme en adfærd.

Bestem dig for, hvad du vil lære din hund. Fx øvelsen STÅ.

Du tager din klikker og godbidderne frem og hunden gør sig klar til at deltage. Du står bare og venter, siger ikke noget, - du kan gå et skridt eller to og så stoppe eller bare stå roligt. I det øjeblik hunden stopper op og står stille med alle 4 ben, klikker du og giver hunden en godbid.

Hunden vil tilbyde STÅ hurtigere og oftere. Hvis du vil have at hunden skal blive stående, begynder du at vente 1 sekund, 2 sek. osv. før du klikker eller klikker flere gange, mens hunden står stille (dette kræver dog at hunden ikke behøver at røre sig for at få godbidden).

3. akt

 

Når hunden er begyndt at blive dygtig og den tydeligt forstår øvelsen begynder du at nedtrappe belønningen:

  • klikk – giv godbid hver anden eller tredje gang
  • klikk – giv godbid lidt sjældnere (alt efter hvad din hund kan tåle af nedtrapning)
  • målet er: belønning af og til.

Sæt ord på øvelsen samtidig med klikket. (Klikk – STÅ)

Gentag det rigtigt mange gange.

4. akt   Fjern klikkeren. Du har nu et ord på øvelsen i stedet for.
5. akt   Brug klikkeren til en ny øvelse

OBS: Træn kun en øvelse af gangen med ren shaping.

Når hunden har grundindlært kommandoen kan klikkeren bruges som bekræftelse (forstærkning) på at det var den ønskede adfærd. Klikkeren bruges her til at gøre hunden sikker i øvelsen uden pres fra førerens side.

27-06-2007