|
1. |
Start med at gå ind i et andet
værelse end der hvor hunden er. Tag din klikker og dine godbidder med
dig og vent et par minutter.
|
|
2. |
Gå tilbage til din hund. Hvis
hunden springer op ad dig skal du folde dine arme over brystet og
vende ryggen til hunden. Sørg for at hunden ikke får øjenkontakt.
Ignorer den fuldstændigt! Hold godt øje med hunden ud af øjenkrogen og
i det SEKUND hvor hunden har alle fire poter på gulvet, klik og beløn.
Gentag øvelsen med at forlade lokalet og komme ind igen 20 gange.
|
|
3. |
Gentag trin 2 med alle
familiemedlemmer. En af gangen og husk at give godbidderne i hundens
hovedhøjde og mens den har alle fire poter på gulvet.
|
|
4. |
Når hunden automatisk bliver
stående på gulvet, når familiens medlemmer kommer hjem er det på tide
at fortsætte med gæsterne. Husk kun en af gangen. Få dine venner til
at hjælpe dig med denne træning.
|
|
5. |
Lær nu din hund at sætte sig i de
situationer, hvor den tidligere sprang op. Når hunden står skal du
holde din hånd, med en godbid, lige over hundens næse, så hånden
næsten rør ved næsen. Løft din hånd og før den lidt bagud mod hundens
hale så hunden må følge din hånd indtil bagdelen rammer gulvet, klik
og beløn.
|
|
6. |
Gentag trin 5 et par gange. Hvis
hunden hopper op for at få godbidden, er din hånd for højt oppe. Når
hunden har sat sig mange gange lige efter hinanden så prøv at lave
samme håndbevægelse uden en godbid. Når hunden sætter sig så klik og
beløn.
|
|
7. |
Sig nu "SIT" før du bevæger din
tomme hånd op og bagud mod hundens hale ligesom tidligere. Klik og
beløn.
|
|
8. |
Gør håndsignalet mindre og mindre
og brug til sidst kun ordet "SIT". Klik og beløn. Husk kun at klikke
og belønne når du har sagt ordet "SIT".
|
|
9. |
Nu kan du begynde at øge det
tidsrum som hunden skal blive siddende i. Sig "SIT" og når hunden
sætter sig venter du lidt med at klikke og belønne. Prøv at starte med
5 sekunder og klik og beløn, hvis hunden stadig sidder. Øg langsomt
det tidsrum, hvor hunden sidder stille, til 1 minut.
|
|
10. |
Tag nu hunden med ud på en kort
spadseretur. Få en af dine venner til at gå hen imod dig og giv hunden
kommandoen "SIT" hver gang vennen nærmer sig. Så snart hunden sidder
roligt, klik og lad din ven give hunden en godbid.
Husk! Ingen ryk i linen, ingen råben (det er det sværeste). Sig bare
"SIT" stille og roligt en enkelt gang og vent! Din opgave er at
klikke, når den ønskede adfærd viser sig. Gentag mindst 20 gange med
hver af dine venner.
|