Hundetræning Hjemme

Pixabay, Prettysleepy - Lær mere om NAturlig Hund

Når nu at Covid-19 har sat en stopper for alt aktivitet i mange foreninger, skal kreativiteten findes frem, når du stadigvæk skal holde din hund i form. Især hvis du er vant til at have den til hundetræning i løbet af ugen. Det er dog ikke helt umuligt at træne med din hund hjemme i haven eller stuen. 

Stuen:

Har du en hvalp, kan du nemt træne basis-tingene for en hund hjemme i stuen. Her taler jeg om 'sit', 'pote', 'dæk' m.fl. Det er træning, der ikke kræver meget plads, men til gengæld en masse godbidder ;-) 

Har du en voksen hund, som skal aktiveres, kan stuen også sagtens blive taget i brug. Et legetøj, der bliver kastet frem og tilbage, er guld værd for en hund. Det er med til at få deres (og din) puls lidt op. 

En anden ide er også at måltiderne mere aktive. Min mor har selv købt en lille kugle, hvor deres hund skal skubbe rundt med den for at få maden ud. Min veninde vælger også nogle gange med hendes hund at kaste maden ud på stuegulvet, så hunden selv skal finde maden og på den måde bruge energi på at søge efter den. Det sviner måske lidt, men er meget effektivt for at holde hunden i gang. Især også hvis den har meget energi, der skal bruges i løbet af dagen.

Haven:

Er du så heldig at have en have, kan du igen kaste et stykke legetøj frem og tilbage og få din hund til at komme med den. Du kan også øve de forskellige komandoer i haven. Du kan tage din hund i snor og lave nogle forhindringer i haven, som den enten skal over eller under.

Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænserne. Jeg håber, at du har fået lidt inspiration og hvis du vil prøve nogle af dem af, så husk endelig godbidderne ;-)

Tak for støtten. Tak til Perlen Odense for deres økonomiske bidrag til artiklen. Hos Perlen Odense finder du en lang række lækre produkter - eksempelvis: Julie Sandlau. Derfor er artiklen markeret.